<

Knogleskørhed og dine tænder10-09-2024 - 19:17

Behandling af knogleskørhed kan påvirke dine tænder.

Information omkring

behandling af knogleskørhed og cancer

 

Knogleskørhed også kaldet osteoporose er en tilstand, der rammer flere og flere danskere i takt med, at vi bliver ældre. Det behandles ofte med medicin som bisfosfonater eller denusomab. Disse behandlingstyper er gode til at behandles knogleskørhed, men kan give problemer i forbindelse med tandbehandling.

Hvis man er blevet behandlet for cancer, bruges det også, men i meget højere dosis.

Medicinen bliver i kroppen i mange år efter man er stoppet med behandlingen. Derfor er det vigtigt at informere sin tandlæge, hvis man på et tidspunkt er blevet behandlet for cancer eller knogleskørhed.

Hvad kan der ske? Knoglen er ikke så god til at omdanne og reparere sig selv, hvis man har fået denne behandling. Det kan give problemer ved f.eks. en tandudtrækning. Det kan bevirke at knoglen omkring går hen og dør (nekrotiserer). Det kan være en alvorlig følgetilstand, der kan kræve indlæggelse og større kæbeoperationer.

Hvor stor er risikoen?  Hvis man har fået behandling for knogleskørhed, er risikoen generelt ret lav. Den stiger dog jo længere tid man har fået behandling. Derfor er det vigtigt for tandlægen at vide, hvornår behandlingen startede.

Hvis man har fået det i forbindelse med cancerbehandling er risikoen meget stor. Tandudtrækninger og andre operationer skal helst undgås.

Hvis man har knogleskørhed eller cancer og skal behandles med lav- eller højdosis bisfosfonat.Hvis man står og skal i gang med en behandling for knogleskørhed eller cancer vil vi opfordre til at få en tid til en grundig undersøgelse med røntgenbilleder af alle tænder (OTP-røntgen). På denne måde kan din tandlæge kortlægge og lokalisere tænder, der kan give problemer på sigt og få dem behandlet mens risikoen for komplikationer er minimal.

 

Vh Tandcenter Aars

<